Rainy Day Blues Band & Wave Blues Band

Rainy Day Blues Band & Wave Blues Band
Event Ended
Event Ended

Rainy Day Bluesband
Rainy Day Bluesband havde sin debut tilbage i 1990 og giver flest koncerter på hjemmebanen i Nordsjælland. Kvartetten har blandt andet spillet på Klaverfabrikken, i Støberihallen, i Slotsbio og i Tisvilde Bio. Bandet har også optrådt flere gange i København, herunder på Mojo Blues Bar, ligesom de har lagt vejen forbi Sverige.

Rainy Day spiller mest eget materiale, men fortolker også gamle bluesmestre som Robert Johnson, Muddy Waters, John Lee Hooker med flere. Der er tale om energisk, udadvendt, ud-over-scenekanten blues.

Rainy Day har spillet en hel del support-jobs og dobbeltkoncerter. Blandt andet med navne som Omar & The Howlers, Kelly Richie, Howard Tate, John Primer, Peter Branner, Thorbjørn Risager og mange andre. I Hillerød, på Viften i Rødovre og i Helsingør har Rainy Day Bluesband i mere end ti år været fast support for Magic Slim & The Teardrops. En rolle der til bandets glæde nu fortsætter med Slims søn Shawn Holt. Men først og fremmest står Rainy Day Bluesband på egne ben og er ambassadør for den levende blues.

Bandet:
Mik Breuning: Bas & vokal
Lars Thomsen: Guitar og kor
Allan Simonsen: Guitar og kor
Jesper Pedersen: Trommer

______________________________________

Wave Blues Band
Wave Blues Band spiller swingede rhythm´n'blues samt jazzede numre. Bandet startede i 2012 med en ide om at spille traditionel blues af Muddy Waters, B.B. King, Albert King m.fl. Da bandet fik en kvindelig vokal, blev sangerinder som Etta James, Koko Taylor og Nina Simone også en inspiration. Efterfølgende er enkelte jazzballader og standarder også blevet en del af repetoiret.

Wave Blues Band har spillet koncerter på spillesteder, jazzklubber, cafeer, kultur- og medborgerhuse m.m. og har to udgivelser bag sig. Sidste udgivelse er fra 2017 og er en liveoptagelse fra Kulturhuset Pilegårdens café.

Bandet:
Linda De Las Mercedes : Vokal
Bjarne Nygaard : Guitar
Erik Pape : Keys
Per Mørch Jensen : Bas
Finn Hagested : Trommer

Pris: 100 kr.

Arrangeret af Music House Brønshøj
Medlemmer af Music House får refunderet 20 kr. i døren.

All Copenhagen events